Full Article

Plastikkontinentet i Stillehavet fik den kolde sved til at løbe langt ned ad ryggen, da jeg første gang så billeder, der tilsyneladende stammende fra Google Earth, visende tæt pakket plastikaffald på et område på størrelse med et helt kontinent flydende rund i midten af Stillehavet.

Bloggere havde skrevet så intensivt om dette fænomen, så jeg ikke betvivlede rigtigheden af dette flydende plastickontinent, lige til jeg i dag læste en artikel på WUWT med titlen An Ocean of Plastic af Kip Hansen. I Et Ocean af Plasic beskriver Kip klart og tydeligt hvordan også dette er udsprunget af fri fantasi.

Som Kip Hansen skriver: Der er plastik i de store have, da det hænder der falder et og andet overbord, specielt fra mindre skibe og store havgående sejlbåde, men der er meget langt mellem plastikbidderne, løsrevne bøjer o.s.v.. Spredningen er, ifølge Kip Hansen, ca. 215 sømil mellem hvert synligt stykke affald i det det område hvor plastikkontinentet skulle befinde sig.

Meget morsom var den første kommentar til Kip Hansens artikel, nemlig at en af kommentatorens venner netop havde bedt ham om at GoogleEarth, hvor han tydeligt skulle kunne se dette plastikkontinent. Han ledte og ledte, men kunne ikke finde kontinentet. Da han kort efter læste Kip Hansens artikel, så forstod han hvorfor han ikke kunne finde kontinentet.

Dermed ikke sagt at vi ikke har et problem, det har vi. I stort omfang stammer en stor del fra før 1992, inden man stoppede udledning af affald i havene. I dag bliver affaldet brændt eller bliver opbevaret på lossepladser. I nære farvande, så som Kattegat og Østersøen, hvor specielt de små bitte 1mm plasticstykker er et stort problem, med en meget lang nedbrydningstid.

Reference:
An Ocean of Plastic
To superkontinenter af plastic en artikel 2015 fra Berlingske, ser kører videre på historier fra blandt andet Ingeniøren 2008.