Full Article

IPCC AR5 Stockholm - Domfældelse Før Vidnerne Er Afhørt

2013-08-24 - 602 - Carl Friis-Hansen
 

IPCC holder pressekonference fredag den 27. september 2013 i Stockholm, en pressekonference der er censureret eller forbeholdt specielt indbudte. Pressekonferencen, hvis man da virkelig kan kalde den sådan, omhandler Summary for Policymakers. Dette sammendrag for politikerne, er selvfølgelig også denne gang ved at blive færdiggjort lang tid før den videnskabelige rapport er færdiggjort.

Sidste gang, AR4 i 2007, var sammendraget færdig 6 måneder før den videnskabelige rapport. En af grundene var at IPCC havde publiceret sammendraget og derefter bedt om at få den videnskabelige rapport "tilpasset". Dette voldte selvfølgelig kvaler for videnskabsfolkene og var en af årsagerne til at den grundlæggende videnskabelige rapport blev forsinket. - Det ser ud til at vi igen skal opleve det samme bedrageri.

Det som kan undre er, at et så åbenlyst bedrageri ikke tages op i dagspressen. Sover den, er den ligeglad, er den under tvang eller er den blot komplet uvidende? I virkeligheden har pressen masser af sprængstof at åbenbare i forbindelse med klimafuskeriet, den behøver ikke kun at skrive det, som regeringen forventer, men kunne have spundet guld på de mange mange hvide og sorte løgne, som den politiske arena fremtvinger gennem IPCC, under dække af at IPCC er videnskabelig og autoritativ.

Tak til Dr. Fred Goldberg for henvisningen.

Her er "indbydelsen til pressekonferencen":
Media arrangement_stockholm page 1a
Media arrangement_stockholm page 1b
New comments are disabled for this article.
Nye kommentarer er slået fra for denne artikel.

0 comments:
© 2007-2024 klimabedrag.dk or klimabedrag.carl-fh.com and respective authors